Følg os på Facebook

Alle arbejdsmiljøkurser kan arrangeres som firmakurser med op til 20 medarbejdere fra samme virksomhed.

Fordelene ved at holde et internt arbejdsmiljøkursus er, at kurset kan tilrettelægges, så det passer til virksomhedens aktuelle situation, og at der skabes en fælles baggrund for det videre arbejdsmiljøarbejde.

 

Firmakurser kan arrangeres som dagkursus eller internatkursus og over kortere eller længere tid. Når virksomheden har besluttet sig for et firmakursus, vil underviseren kontakte virksomheden og aftale hvor, hvornår og på hvilken måde kurset skal arrangeres.

Firmakurser skal - i lighed med andre kurser - gennemføres holdvis. Det vil sige, at kursusdeltagerne på et hold skal følges ad fra kursets start til afslutning.

 

Virksomheden stiller selv med egnede lokaler og forplejning til rådighed.

Hvis virksomheden ikke selv råder over egnede kursusfacillteter, kan vi hjælpe med at finde et egnet kursussted.

Hvis en deltager på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er nødt til at afbryde et kursusforløb, skal vores kursusadministration kontaktes hurtigst muligt med henblik på at aftale, hvordan muligheden er for at afslutte kurset på et andet hold.